onsdag den 30. januar 2013

Flere hverdagsbilleder

I forlængelse af gårsdagens indlæg, har jeg idag sørget for at tage et billede af Svesken hver gang hun har siddet med en sut i munden som ikke er en sut.

Ok, det er fra i går, men resten er fra i dag. Og det er i øvrigt Hr. Kartoffels øjne.
Trommestik

Bækken

Smølf

Asparges

Og i dag har hun ikke engang leget med Bamsehuset som ellers er fyldt med sutter (altså bamser), og måske lige præcis derfor er blandt yndlingslegetøjet.

tirsdag den 29. januar 2013

Hverdagsbilleder


Hr. Kartoffels smil klæder også Svesken

Køkkenhjælp

Kom an fastelavn!




lørdag den 26. januar 2013

Flere afkodninger

Som et lille ps. til gårsdagens indlæg, kan vi nu supplere med den, for alle involverede parter, lidt overraskende kastagnetkode:

Vi har i øvrigt haft en rigtig dejlig dag idag med besøg af den anden mors gymnasieveninde og hendes fire-årige rigtigt søde datter. Der gik lidt tid inden Pomfritten og gæsten fandt hinanden, men da de gjorde blev det til en masse tant og fjas. Så meget at Pomfritten i skrivende stund lige er faldet i meget tung søvn på rekordtid.
Og jeg takker putteguderne for utroligt medgørlige børn her til aften, for den anden mor er taget til fest, så jeg har dobbeltputtet, hvilket godt kan være et logistisk mareridt, men bare gik helt gnidningsfrit idag. Så nu er jeg bænket i sofaen med cola, snolder og Melodi Grand Prix - ahh! (jeg skal jo også lade op til at stå tidligt op med begge vandalerne i morgen, så den anden mor får lov at sove sine tømmermænd væk - hun tog hele to øl med...)

fredag den 25. januar 2013

Tjek på flere koder

Svesken rykker for vildt disse dage, og det manglede da også bare med de søvnløse nætter hun har begavet sine mødre med de sidste to uger. Det kontrollerede forfinede håndvinkeri holdt kun den ene dag, og hun er nu tilbage til at vifte med hele armen. Til gengæld gør hun det flittigt; vi vinker farvel hver gang vi går ud af et lokale, hver gang vi går forbi et spejl og hver gang vi kigger ud af vinduet. Nå men, kloge af skade har vi nu sørget for at hive kameraet frem så snart hun har lært noget nyt, for i morgen er det sikkert so last day.

Så hermed præsenterer vi klappekoden:






Og (næsten)kravlekoden:


Flot, ikke? Hun skal jo også være klar til at indtage Kirsebærstuen lige om lidt.

Og apropos Kirsebærstuen, så lå der da lige et brev med et hjemmeklippeklistret kort til Viola fra dem i postkassen i morges. Behøver vi at sige at vi allerede er pjattede med Kirsebærstuen?



mandag den 21. januar 2013

Pingu i pomfrittens streg

Svesken blev holdt hen med et stykke agurk, Mor-Stine lavede mad og jeg dækkede bord, mens Pomfritten meget koncentreret fik ventetiden til at gå med lidt tegneri. For en gangs skyld uden en mor i den ene hånd og en anden mor til at tage proppen af tuscherne...

Og se så, hvad hun ku'!

Pingu

"Det' Pingu" forklarede hun nøgternt, lagde papiret til side og begyndte at "rulle en kikkert" af et nyt stykke papir.
Ajmen altså! Det ER jo Pingu! Tænk at hun kan. Lige pludselig. Mødrene var MEGET IMPONEREDE!

Hvis nogen ikke ved, hvordan Pingu ser ud, så er han
også her...



fredag den 18. januar 2013

Godmorgen

Tit og ofte er morgener her i huset lettere kaotiske, ikke mindst efter Pomfritten er startet i børnehave - et koncept hun stadig ikke er helt hooked på (i hvertfald om morgenen når hun skal afsted. Når hun skal hjem igen er det en anden snak, som regel har hun nemlig meget travlt med at lege med Gustav og Sabina, hendes nye børnehavevenner) I dag var en kærkommen og hyggelig undtagelse, alle opførte sig eksemplarisk, og Pomfritten læste højt, efter pænt at have spist alt sin morgenmad og have fået tøj på uden skrig og skrål.

Vi er godt klar over at det ikke er alle der forstår Pomfritsk flydende, så her kan I selv læse med:

Efter at have læst højt, tog Pomfritten pænt overtøj og støvler på, pakkede et par Lotte-bøger i sin rygsæk og kyssede farvel. Sådan nogle morgener vil vi gerne have lidt flere af.

I øvrigt er vi alle meget glade for Lotte-bogssamlingen herhjemme, de bliver læst flittigt. Især har vi været glade for de to højaktuelle bøger "Lottes første dag i børnehaven" og "Lottes børnehavevenner". Det er også herfra begrebet børnehavevenner stammer. Når man spørger Pomfritten er hendes børnehavevenner Gustav, Sabina og Lotte. (og før der er nogle der får gode ideer til Pomfritgaver her så tæt på hendes fødselsdag, så har vi snart alle Lotte-bøgerne. Også "Lotte støvsuger" hvis feature er en indgående detaljeret beskrivelse af hvordan en støvsuger fungerer. Den ligger stadig pænt indpakket i mødrenes skab, klar til at blive givet som gave en dag hvor Pomfritten trænger, men når hun har fået den, skal jeg nok dele støvsugerens tekniske mysterier med jer.) (og før der er nogle der får andre gode ideer og finder ud af at der også findes Totte-bøger, så kan jeg lige hilse fra Pomfritten og sige at det er ikke det samme! Den ene Totte-bog hun har bliver i hvertfald altid dømt ude, og ligger på gulvet under sengen om aftenen, når hun ellers ligger og krammer sin bunke med Lotte-bøger indtil hun falder i søvn)

torsdag den 10. januar 2013

Vinkekoden er knækket

Selvom man er syg, er der ingen grund til at ligge på den lade side. Så de sidste par dage har Svesken øvet flittigt. Og nu kan hun!


(Svesken og jeg er i øvrigt godt i gang med at blive raske, tak for god bedringer)

tirsdag den 8. januar 2013

Sygedage...

Vi er syyyge! Der var engang hvor det var sådan lidt hyggeligt med lidt forkølelse eller influenza, altså nok til at udløse sygedage, men selvfølgelig ikke så meget at man ikke kan se fjernsyn på sofaen med dyne og leve af toast og the. Det er så mindre sjovt at være syg med børn, hurra for at den ene skal i børnehave, og den anden er ret føjelig. Jeg troede at barselsboblen var isolerende overfor bakterier og virus, men jeg er blevet klogere. Svesken og jeg ligger brak, og den anden mor følger vist snart efter. Mystisk nok er det Svesken der tilsyneladende er smittekilden, for hun blev først syg. Men hun er selvfølgelig heller ikke så god til at vaske hænder endnu. Pomfrittens jernhelbred sejler, som forventet, gennem influenzaepidemien uden den mindste ridse i lakken, uanet af at hun dagligt vælter sig i børnehavebakterier. Heldigvis. Svesken har hostet noget så gudsjammerligt hele weekenden og har boblet som en gammel kaffemaskine der trænger til afkalkning hver gang hun trak vejret. Heldigvis er hun ret glad for al den medicin lægemor har ordineret
mums, medicin
Fordi det er synd for os at vi er syge (men vi stadig ikke er så syge at appetitten er røget) har vi idag fået dejlig trøstemad i form af chili con carne, det kunne alle lide. Svesken kan dog allerbedst lide mælk, og næstefter at få det i en sprøjte som med medicinen, så er det bedste bare at sidde med koppen
(ja, undskyld at fokus lige smutter til sidst i videoen. Jeg kan oplyse at babyen først ser meget overrasket ud og derefter griner.

Og humøret fejler i øvrigt ingenting når man en syg baby åbenbart. Slet ikke når sjove storesøster gider at underholde


tirsdag den 1. januar 2013

Nytår for bedsteforældre

Surpriserne vil ingen ende tage på den her blog; men I skal selvfølgelig ikke snydes for nytårsshowet. Mødrene havde for længe siden aftalt at bare fordi vi skulle være hjemme og ikke til vild fest, så skulle det da fejres så de små poder kunne forstå det. Så vi havde købt gode bøffer og sjove hatte og serpentiner og truthorn og bordbomber (ps. ikke et hit!). Den ene mor skulle også "fejre" sidste arbejdsdag, heldigvis en kort en af slagsen.
Bordet, og hjemmet generelt, blev behørigt pyntet og så var der rejecocktails og det var noget Svesken kunne forstå
"flere rejer, færre billeder!"

Menuen bestod af rejecocktails og bøffer med bearnaise, og ris a la mande til dessert (og morgenmad idag for nogle). Pomfritten og Svesken kørte ind som de er vant til, uanet af den festlige lejlighed og tre-rettersmenuen, så ca 17.20 var de klar til at gå fra bords.
Den ene mor putter stadig i hovedet, på mest klædelig vis...
Og så var der fest!
Man fester som bekendt bedst med horn og uden tøj
Pomfritten smed resolut (resten af) tøjet og censurerede derved effektivt resten af billederne fra festen. Derfor må I desværre havde billedet af Moren der giver Pomfritten en nøgenflyvetur og billedet af Pomfritten der nøgenpottetræner til nytårstalen til gode.

Både Pomfritten og Svesken var trætte til vanlig tid, så det var op til mødrene at holde sig vågne de sidste fire timer indtil midnat. Da det endelig blev midnat fejrede vi det med at børste tænder og gå i seng, og droppede skålen i, den ellers til lejligheden indkøbte, cider. Som bonus var der dog glimrende udsigt til fint fyrværkeri over Mjølnerparken fra vores seng.

Idag var Pomfritten og jeg på tur, vi trængte til lidt frisk luft, og den anden mor og Svesken trængte til lidt ro. Vi kørte på rekordtid gennem de trafiktomme gader til Amager Strand og gik en dejlig tur med fokus på hoppen i tangbunker og kasten med sten. Og Pomfritten var behørigt imponeret da Moren endelig fandt en flad sten og slog to smut på det blikstille vand. Vi så også et stort skib, et fly der landede og en måge. Og så spiste vi et æble - good times.
Lille pige, stort vand
Det kan godt være det ikke blæste, men jeg tror alligevel ham i kajakken frøs pænt meget om numsen

På vejen hjem kørte vi lige forbi lufthavnen, hvor man skuffende nok ikke kan se flyene fra vejen. Pomfritten gad ikke hjem igen allerede, så hun beordrede køretur, og hun nød da også udsigten fra passagersædet og ikke bagsædet som vanligt.

Her holder vi selvfølgelig stille, jeg er jo ikke helt uansvarlig
Fordi der ikke var pote ved lufthavnen, besluttede Moren at køreturen skulle gå til Nordhavnen hvor der garanteret var nogle skibe og store færger. Vi tog marguiritruten indover Kongens Nytorv (en luksus man godt kan tillade sig på en dag hvor de færreste er i stand til at køre bil). Og der må vi siges at være heldigere end heldige, fordi det her var det eneste trafik vi måtte holde tilbage for
Ok, her holder vi måske ikke helt stille, men vi kører meget langsomt og stopper lige om lidt. Og motivet var der jo ikke for evigt vel
Alt i alt en glimrende start på året. Og som bonus fandt jeg et dejligt billede af Svesken da jeg tømte kameraet (regner med at I godt gider se det, selvom det ikke er ligeså dugfriskt som de andre)
Hun har muligvis fundet sin navle

Og igen...

Svesken bliver ked af sin aftensmad og Pomfritten beroliger hende med:

"Såeh... det er bare kanin hopper. Kanin rigtig meget sød"

Bum(?)

Rigtig meget sort snak...

Pomfritten vælter lidt rundt på sin hoppehest og ramler på et tidspunkt ind i Svesken, som selvsagt bliver lidt forskrækket og begynder at græde.

Pomfritten: "Du bange kanin?"
Pomfritten: "Du skal ikke være bange kanin. Kanin er rigtig meget sød!"

(say what???)

Pomfritten: "Aaaarj, jeg er rigtig meget drillepind"

(?)