Svesken rykker for vildt disse dage, og det manglede da også bare med de søvnløse nætter hun har begavet sine mødre med de sidste to uger. Det kontrollerede forfinede håndvinkeri holdt kun den ene dag, og hun er nu tilbage til at vifte med hele armen. Til gengæld gør hun det flittigt; vi vinker farvel hver gang vi går ud af et lokale, hver gang vi går forbi et spejl og hver gang vi kigger ud af vinduet. Nå men, kloge af skade har vi nu sørget for at hive kameraet frem så snart hun har lært noget nyt, for i morgen er det sikkert so last day.
Så hermed præsenterer vi klappekoden:
Og (næsten)kravlekoden:
Flot, ikke? Hun skal jo også være klar til at indtage Kirsebærstuen lige om lidt.
Og apropos Kirsebærstuen, så lå der da lige et brev med et hjemmeklippeklistret kort til Viola fra dem i postkassen i morges. Behøver vi at sige at vi allerede er pjattede med Kirsebærstuen?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar