Begge mødrene har idag, på hver deres måde, haft en tiltrængt fridag - den ene havde fri fra arbejde, den anden havde fri fra baby et par timer. Win-win.
Og fridage skal man jo sørge for at nyde grundigt, så vi startede dagen med at alle sov over sig, eller vi sov i hvertfald noget længere end vi plejer her i huset (det er ellers længe siden vi har haft behov for et vækkeur, desværre; men det er jo lige før man kunne komme til at holde af de mørke vintermorgener på den konto) Resultatet var at Pomfritten kom en time for sent i vuggeren, og kun lige nåede at blive bænket i fællesrummet før lucia-optoget.
Om eftermiddagen fortsatte juleløjerne i vuggeren med jule-klippe-klistre-æbleskive-hygge. Heldigvis viste hverken forældre, børn eller pædagoger interesse for klippe-klistre-delen, så vi lavede en stiltiende aftale om at på vores stue nøjedes vi bare med at lave de traditionelle juledekorationer.
 |
| Bemærk den fart hvormed Pomfritten udøver gran-i-ler |
Og så blev der spist æbleskiver til den helt store guldmedalje. Også af Svesken, der længe havde stor fornøjelse af den, tiltagende fugtige, halve æbleskive hun knugede i sin lille fedtede hånd. Det har jeg desværre ikke et billede af, da jeg havde travlt med at undgå at hun tværede æbleskivemasse udover hende selv og mig.
Vi skulle nemlig stadig være til pænt brug efter vuggestuefesten var ovre, for når vi endelig kommer i gang med at jule, så gør vi det ordentligt, så vi havde også meldt os til julespaghettigudstjeneste i den lokale kirke, hvor både Svesken og Pomfritten er døbt. Svesken var helt udmattet af at have kigget på de store børn i vuggestuen, der i to timer løb rundt og rundt og rundt og grinede og grinede og grinede, helt høje på flormelis og brunkager, så hun tog sig en lur i vognen. Pomfrittens batterier var heldigvis på ingen måder flade, så hun fik skridtet (læs: løbet) kirken grundigt af, både før og under gudstjenesten. Det må man heldigvis godt når det er spaghettigudstjeneste, og hun var ikke den eneste.
 |
|
Efter gudstjenesten var der så, som navnet byder, spaghetti, som idag bestod af pastasalat, kylling og lasagne (?!?) Svesken var igen svært tilfreds med forplejningen og fik smagt det hele, Pomfritten var endelig ved at være lidt småtræt. Og måske også lidt utryg ved at sidde ved siden af præsten, som hun huskede fra Sveskens barnedåb, og som dengang jo overraskede Pomfritten lidt ved pludselig at vaske Svesken hår. Og hårvask, det skal hun altså ikke nyde noget af hvis hun kan blive fri! Efter "spaghettien" var der dans om juletræet med to små trætte piger på mødrenes lange arme. De peppede dog begge betragteligt op da selveste julemanden kom på besøg. Det var Pomfrittens første møde med julemanden, og jeg tror nok der er nogen der er blevet fan. Hun lyttede i hvertfald med åben mund og julelys i øjenene til hans historier om rensdyr og kane osv. Og da hun fandt ud af at der var gaver til børnene i hans sæk, var hun også helt fremme på første parket (dog med en mor knuget i baghånden for en sikkerheds skyld). Og hun ventede meget tålmodigt til det (til næsten allersidst) var hendes navn der stod på en pakke, og belærte også mig om hvordan vi skulle vente til det var vores tur (hurra for barnet der har lært køkultur i vuggestuen). Både Svesken og Pomfritten fik nogle meget fine gaver som de blev rigtigt glade for (og præsten fik en pruttepude)(virkelig.) og vi havde allesammen en meget hyggelig aften. Og nu sover alle pigerne trygt, nogle med deres nye gaver...

